Ginko Anita Corfixsen
Glaskunst - Computergrafik - Maleri
 
ForsideGlaskunstSmykkerComputergrafikLinksKontakt

Velkommen til min hjemmeside

Imit værksted i Espergærde arbejder jeg mestendels med glaskunst.

Tatovøren Erik Reime er min mand - han har arbejdet i Kunsten på Kroppen i København. Er nu "pensioneret".

Jeg er født i 1944, og har haft mange forskellige jobs i tidens løb, og har senest uddannet mig til billedkunstner. De seneste år har jeg arbejdet meget med forskellige kunstneriske udtryksformer. Herunder glaskunst og computergrafik.
Det vil jeg gerne præsentere nærmere på disse sider.

Jeg opfatter mig selv som Feminist, og var med i Rødstrømpebevægelsen i 70'erne. Jeg forsøger at  bruge min kvindebevidsthed i mit kunstneriske arbejde.

Sammen med billedkunstner Eina Berg har jeg dannet kvindefotogruppen foQus. I dette regi har vi fotograferet kvinders liv og vilkår i alle stadier.

De seneste år har vi også dokumenteret 8. marts demonstrationerne - kvindernes internationale kampdag - i København.
Fotografierne er blevet redigeret og indlagt i diasserier i PowerPoint.
De vil kunne lånes fra Kvindemuseet i Århus.

Trafikpolitik har min interesse, og det kan jeg li' at diskutere. Derfor er jeg medlem af Dansk Cyklistforbund.

Som medlem af Amnesty International er jeg aktiv i "Skriv for liv" kampagnen.

Min datter, Niki; og mine to børnebørn - Sara og Eva, er alle utroligt vigtige for mig.
 

Anita med Iris relief

Anita med 'Finurlig Iris' som kommer med på udstilling i Frederiksborghallen: Kvinder og Kunst - arrangeret af Zonta.
3 & 4. oktober 2015

Deltager i
Høstmarked på Flynderupgård Museum
i Espergærde
Lørdag 10. september 2016
Kl 12-16.oo

 

Anita Corfixsen

Glaskunstner, grafiker, fotograf med meget mere

Jeg er uddannet på Skolen for Billedkunst og Den Tredimensionale Skole. Har siden 2004 arbejdet med glas fusing har delt værksted i en periode på Kronborg med Karin Mobro Bartholin.

Har desuden arbejdet med computergrafik, mobiler og andre kunstneriske udtryk. Mit glasarbejde består hovedsageligt af glasrelieffer med farvede figurer og former, som samles til en fortælling, en historie. Endvidere laver jeg glassmykker. Jeg arbejder meget bevidst med former og farver.

 

Nogle fotos af Anita




Home-Forside - Glaskunst - Smykker- Computergrafik - Links - Kontakt